mandag den 10. maj 2010

Nedtaelling...

Der er sket meget siden sidst.. For en uge siden kom vi hjem fra en naesten 3 ugers ferie i nord.

Efter Kumasi tog vi til Tamale, som er den stoerste by i nord. Der bemaerkede jeg med det samme, at der var cykler overalt, og foelte mig pludselig helt hjemme:) Det er jo lige som kbh. Herefter tog havde vi planlagt at tage til mole nationalpark. Da busserne var stoppet med at koere pga. virkelig daarlige veje, blev det en lang og besvaerlig vej dertil. En lang hoppetur med en minibus, hvorefter vi var noedt til at tage taxi til den landsby, vi havde planlagt at sove i. Vi boede paa et lille guesthouse, som er styret af nogle broedre, som selv bor der. Vi boede fuldstaendig som de lokale i et lille rum med en gaard i midten (mindede om johns hjem). En del af kulturen i nord er, at de sover paa taget, saa det fik vi saa ogsaa lov til at proeve. Jeg tror en del af aarsagen er, at det simpelthen er for varmt alle andre steder.
I mole var vi paa en safari, hvor vi gik med en ledsager rundt i parken. Vi saa virkelig mange kaempe store elefanter helt taet paa. Vi fulgte dem forsigtigt og endte med at se dem bade. Han sagde, at vi var virkelig heldige, at der ofte var folk der slet ikke saa elefanter. Herudover saa vi antiloper, krokodiller, aber og et dyr, som jeg ikke kan huske hvad hedder (pumba fra loevernes konge). Dagen efter tog vi paa en kanosafari et stykke derfra. Der skulle vaere krokodiller og aber, men vi saa ingen. Det var dog dejligt at sidde og nyde naturen og mange flotte fugle. I larabanga (landsbyen, hvor vi sov) moedte vi nogle soede mennesker.. En der var ved at opstarte et boernehjem, som vi kom og saa og snakkede med ham om hans planer.
Herefter tog vi tilbage til tamale et par dage. Denne gang paa et nyt guesthouse, som ogsaa er et sted for tvaerkulturelle studier. Et interessant sted med bibliotek og boghandel, og hvor menukortet i en hyggelig jungle bar var skrevet paa halvt engelsk og halvt lokalsproget. . Og de havde laekre burgere og pizzaer!! Fra tamale tog vi videre til Bolgatanga, som er endnu laengere nordpaa. Der var endnu varmere end i tamale og mole, troede ellers ikke det var muligt. Vi lejede cykler og begav os afsted (halvanden time) til tongo hills, hvor jeg senere fandt ud af, at min vaertsfamilie kommer fra. Et smukt sted med smaa fjelde.. Vi saa en masse stenhytter, som tidligere har vaeret brugt til skole og forskellige ting.
Et par dage efter moedtes vi med en soester til en af laererne i navrongo, hvor vi overnattede paa et stort tomt hotel. Herfra tog vi til Paga, som er graensebyen til Bukina Faso. Der har de en soe fyldt med krokodiller, som er venlige. Man kan roere ved dem uden de goer noget. De lokale svoemmer ligefrem sammen med dem. Jeg var dog alligevel lidt bange.. man ved jo aldrig hvad de pludselig kan finde paa. Vi lejede cykler igen og fik lov til at krydse graensen til Bukina Faso. Saa nu kan jeg sige, at jeg har vaeret der haha. Samme dag tog vi tilbage til Bolgatanga og blev naesten en uge, hvor vi egentlig bare traengte til at slappe af. Herfra gik turen hjemad.. en 14 timers lang bustur.

Det var godt at vaere afsted, men det er ogsaa dejligt at vaere hjemme igen.. hjem til en regntid, som praeger det sydlige ghana en del mere end nord. Alting er meget mere groent, en mere frisk luft, sommerfugle og masser af frisk frugt og groent paa markedet. Skolen startede blidt op sidste uge med rengoering udendoers og indendoers og ellers bare leg og afslapning. Godt at se baade laerere og boerne igen. I dag er skolen rigtigt startet, helt dejligt at undervise igen. Paa onsdag har jeg en aftale med en, der skal lave dreadlocks paa mig.. det er jeg lidt spaendt paa. Kunstneren, som skulle have vaeret kommet for lang tid siden, startede lektionerne mens jeg var vaek, saa jeg skal assistere ham den sidste del.

Nu begynder jeg at taelle de sidste dage.. Ikke fordi jeg har lyst, men bliver hele tiden mindet om, at jeg snart skal hjem. Men jeg glaeder mig selvfoelgelig til at se alle jer dejlige folk:)

tirsdag den 13. april 2010

paa ferie

Jeg foeler mig efterhaanden meget hjemme hernede. Jeg har det saa godt.. familien jeg bor hos er god, John er god, alt er godt:) Dog er min mave begyndt at brokke sig over noget af den lokale mad. Maerkeligt naar det ikke har vaeret noget problem indtil nu. For et par uger siden var jeg i Kakuum Nationalpark. Den ligger taet paa hvor jeg bor og er speciel, idet man gaar paa et haengebro langt oppe og ser hele naturen oppefra. Uheldigvis skete der det, at mens vi stod i koe i ca. 1 1/2 time i hedeboelge, begyndte min mave at opfoere sig helt forfaerdeligt. Jeg var noedt til at saette mig ned midt i koen op til flere gange. Da vi endelig kom frem noed jeg det desvaerre slet ikke. Det galdt bare om at komme frem hurtigst muligt, oev oev.

I paasken var jeg i kirke om soendagen i tre timer. For det foerste er det bare for lang tid, og specielt naar det er paa et sprog man ikke forstaar (selv om jeg faktisk har laert en hel del nu). For det andet havde jeg en maerkelig oplevelse. En dame tog mig udenfor og fortalte mig om, hvordan man er en ordentlig kristen og testede mig for alle de rigtige svar. Jeg havde ellers faaet et godt foerstehaandsindtryk af kirken. Den virker meget afslappet.. boernene faar lov til at loebe rundt, der er pause, hvor folk snakker sammen. De bruger ingen instrumenter, men det lyder virkelig fantastisk naar de synger.. alle starter bare med at synge hver deres stemmer. Paaske mandag var alle paa stranden inklusive mig. Der blev paasken virkelig fejret med et brag af en fest!

I skolen har jeg fortsat undervist i creative art. Jeg har laert dem at tegne efter noget og tegne med perspektiv, og naaede lige at tage hul paa at male. Det er sjovt og spaendende at faa lov til, men kan ogsaa vaere udfordrende nogle gange, da de ikke har meget respekt, hvis man ikke bruger pisk. Jeg har forsoegt at bruge andre midler, men maa tilstaa, at jeg nogle gange har brugt den. Sidste uger, foer de kunne holde ferie, havde de eksamener i alle fag. Saa det stod jeg saa ogsaa for i creative art. Skoert pludselig at vaere den, der har skrevet spoergsmaalene:) I torsdages gik de paa ferie 3 uger frem. I soendages var vi paa stranden med alle boernene fra boernehjemmet. Det var en rigtig hyggelig da, hvor vi havde medbragt mad og boernene badede og legede. Man kan godt maerke, at de er glade for at komme ud og se noget andet.

Nu holder jeg ogsaa ferie. For et par dage siden bedrog jeg mig afsted til Kumasi, som er Ghanas naeststoerste by, sammen med John. Havde regnet med at kunne sove paa den fire timer lange bustur hertil, men pga. virkelig daarlige veje, hoppede vi naermest hele vejen. Det er en travl by med masser af forretning om dagen, et kaempe marked. Men om aftenen er der ret stille, alle cafeer/barer lukker mellem 9 og 10. I gaar besoegte vi et kulturcenter, hvor vi saa hvordan de vaever, laver trommer, syer og trykker stoffet. Det var interessant at faa et i, hvor stort et arbejde de virkelig laegger i disse ting (man bliver helt flov over, at man altid proever at faa prisen laangt ned). I morgen tidlig drager vi laengere nordpaa til Tamale, en 8 timers bustur (haaber vejene er bedre). Derfra har vi ikke planlagt saa meget, udover at vi skal til mole nationalpark, som er ghanas stoerste af slagsen. Saa det er spaendende at se, hvad der sker.

mandag den 8. marts 2010

tra la la

Saa er det vidst paa tide at faa skrevet noget mere.. Hvad skal jeg snart sige. tralala :) Er stadig mega meget glad i laaget. I skole underviser jeg fast 4, 5, og 6. klasse i creative art, som inbefatter alle de kreative fag. Det er ret sjovt at faa lov til. Ellers er jeg det meste af tiden med i 4. klasse, hvor jeg underviser i matematik og engelsk nogle gange og ellers bare hjaelper laereren, retter opgaver osv. Projektet med kunstneren fra byen (et projekt jeg skal assistere med boernene fra boernehjemmet) er ikke kommet i gang endnu, jeg venter paa, at han skal goere noget skriftligt faerdigt.

Jeg haenger stadig meget ud med laererne.. og er gaaet hen og blevet kaerester med en af dem. Det er fantastisk, proever at nyde det og lade vaere med at taenke for langt frem. Men her kommer kulturforskellen ogsaa til syne. Naar jeg gaar rundt sammen med ham i hans lille landsby, spoerger alle, om jeg er hans kone. I starten var det virkelig graenseoverskridende, men nu har jeg lidt vaennet mig til det. Hvis han siger nej, forstaar de ikke, at vi er sammen. Sidste weekend var jeg i en plantage og plukke appelsiner sammen med ham og en af de andre laerere, saa nu er mit koeleskab fyldt med appelsiner. Og de er laekre. I dag holder alle fri, da det var ghanas nationaldag i loerdages.

I gaar var jeg i en katolsk kirke, og blev positivt overrasket. Der var lovsang i gospelformat (som alle steder), men ogsaa korsang, nadver som man kunne deltage i og ritualer, som foregik paa engelsk. Det var faktisk kun praedikenen, som foregik paa fantse, lokalsproget, og blev glad da jeg forstod nogle ord ind imellem. Begynder at laere noget af sproget.. proever i hvert fald. Efter jeg har fundet sammen med John har jeg jo faaet en ekstra laerer, og jeg har koebt en lille bog til at laere sproget. Og alle bliver saa glade naar man snakker fantse, specielt de aeldre, der ikke kan engelsk.

Ved snart ikke hvad jeg skal skrive. Synes stadig jeg laerer en masse om kulturen. Der er saa meget, der kraever tid at komme ind i. Og nu har jeg kun tre maaneder tilbage! Men det er meget rart, at jeg kan snakke med John om alle de tanker og spoergsmaal jeg nogen gange har. Har lige fundet ud af, at skolen holder en maaneds ferie om ca. en maaned. Saa vi har snakket om at rejse op nordpaa og oplave noget andet. Det skulle vaere ret anderledes hele deres levevis, og hvor de fleste her er kristne, er de fleste der muslimer. Det kunne vaere spaendende faa med, men maa se. Vi har ikke planlagt noget endnu.

Sender sol og varme, hvis I vil sende noget sne!

fredag den 5. februar 2010

Tiden gaar og jeg begynder at falde til...

Jeg foeler mig virkelig glad. Selvfoelgelig er der ogsaa haarde dage, men ellers ved jeg ikke, hvornaar jeg sidst har vaeret saa glad. Jeg foeler heldig, at jeg har mulighed for at rejse herned, at jeg bor hos en god familie, at jeg arbejder et godt sted med soede boern og hyggelige laerere, at jeg har mulighed for at laere en saa anderledes kultur at kende. Jeg har saa mange spaendende samtaler omkring kultur - lige fra hvordan man spiser en appelsin til hvordan en begravelse foregaar.

Jeg er mest paa boernehjemmet om morgenen/dagen, dvs. i skolen. Jeg har brugt en del tid paa at sidde og observere undervisningen og rette opgaver. Tror det er vigtigt at tage tid om at finde ud af, hvordan de goer, og lade vaere med lige med det samme at overfalde dem med mine meninger og ideer. Maaske er meget af det slet ikke brugbart her. Det er stadig en stor udfordring, at se paa, at de slaar boernene. Men jeg proever virkelig at komme ud over min fordom. Har haft samtaler med flere af laererne om det, og tingene bliver virkelig sat paa spidsen. Jeg har ogsaa undervist nogle gange. Det har vaeret spaendende at faa lov til, og de er aabne for, at jeg goer det paa en anderledes maade.

Jeg haenger ret meget ud sammen med laererne, de er virkelig tossede. Vi sidder naeste altid et par timer efter skole og snakker, spiller volley, laver mad, slaas... I frikvartererne er der en madmor der laver en stor tallerken mad til os, som vi saa sidder 6-8 laerere rundt om og spiser med ske:) De andre frivillige holder sig meget for sig selv og kommer mest om eftermiddagen, men jeg synes det er sjovt at haenge ud sammen med ghaneserne. Jeg glemte at skrive sidst, at jeg koebte en cykel en af de foerste dage. Hende jeg koebte den af havde boet i DK i 13 aar, saa hun snakkede pludselig dansk til mig. Saa det er altsaa en kasseret cykel importeret fra DK med daarlige bremser og ingen gear, som jeg cykler paa paa arbejde 45 min hver vej - temmelig varmt midt paa dagen!

Nu er det weekend.. Skal i byen i aften og tager nok paa stranden i morgen. Uhh og saa skal der vaskes toej, det er haardt arbejde kan jeg godt foertaelle. Faar nok ogsaa brug for at vaere lidt alene. Man moeder saa mange mennesker hele tiden, alle vil i kontakt med en. Det er jo kun dejligt, men nogle gange kan man godt have brug for at vaere alene. Det eneste sted jeg kan det er naermest paa vaerelset. Men naar jeg endelig er hjemme vil jeg ogsaa gerne vaere social med familien, saa det er lidt svaert. Nu loeber min tid ud, men take care, vi snakkes ved alle:)

lørdag den 23. januar 2010

Saa kom jeg saa lang.. ghana ghana.

Det er fascinerende. En helt anderledes kultur. Det er virkelig gaestfrie og rare mennesker, der tager imod en her. Jeg bor hos en stor familie, men mig er vi 10 - i weekenderne flere. De er rigtig soede. Det startede med, at min bagage selvfoelgelig ikke kom frem, saa det betoed at jeg blev noedt til at bruge noget tid paa at koebe nogle ting. Men jeg fik den dog nogle dage efter.

I tirsdages startede jeg paa boernehjemmet. Naar de store boern er i skole er de mindste ogsaa i en slags skole. Jeg sad og observerede undervisningen, og fik fx stukket et puslespil i haanden, og saa var det bare om at samle det. Og saa slog de boernene.. og pisken gaar de rundt med hele tiden. Det var ret haardt at se paa, men paa den anden side bliver jeg hele tiden konfronteret med vores egen maade at goere ting paa. Det er interessant, og tror ikke, at vores maade er den fuldkomne maade at goere tingen paa. I gaar fik jeg lov til at tage nogle af boerne fra de mindste klasser med ud for at lege nogle lege, hvilket var rigtig sjovt. Mit naeste projekt bliver et samarbejde med en kunstner fra byen om at male vaeggene i et legerum, der skal inrettes, hvor vi skal proeve at inddrage boernene. Det er jeg ret spaendt paa.

Der er mange ting jeg godt kan lide ved ghana. Jeg tror virklig ikke, at man kan blive stresset her. Man tager bare tingene som de kommer. Det kan dog ogsaa vaere frustrerende, at de har saadan et afslappet forhold til tiden. Fx ventede jeg i dag paa en taxi en time, som saa aldrig kom. Noget sjovt er, at det er saadan et kristent land. Jeg var lige ved at begynde at grine, der jeg en af de foerste dage var nede i banken og der koerte lovsang i baggrunden. Eller naar jeg ser en sofareklame i fjernsynet, med en gammel lovsang i baggrunden. Virkelig skoert! Der er to i familien, der er kristne, saa dem laeste jeg bibelen med en af de foerste dage.. sjovt at se hvordan de goer.

Der er fire ting jeg haaber jeg kan laere foer jeg kommer hjem. At baere ting paa hovedet. Det ser saa vidt ud, de kan virkelig gaa med alt oven paa deres hoveder. De kan gaa med en masse toej paa hovedet for at saelge det. Saa vil jeg gerne laere noget af lokalsproget, fanti. Fx snakker moedrene i familien ikke engelsk, og de smaa boern paa boernehjemmet forstaar det heller ikke. Saa vil jeg gerne laere at tromme, som de goer. Det er helt vildt saa meget rytme de har. Og det gaar bare saa staerkt, at man ikke kan foelge med, og saa danser de fuldstaendig vildt. Det er det sidste jeg gerne vil laere.

Nu skal jeg snart til at slutte, saa jeg kan komme hjem til familien. I gaar var jeg i byen og danse, det var virkelig sjovt! I dag har jeg vaeret paa stranden hele dagen sammen med en tysk pige, som ogsaa arbejder paa boernehjemmet. Og en hun havde moedt og saa kom hans ven ogsaa. Kaempe boelger, super laekkert. Jeg er sulten, tror jeg skal finde noget mad. Det er i oevrigt virkelig klam mad man faar her. Enten smager det slet ikke af noget, eller ogsaa er det saa staerkt, at man slet ikke kan spise det. Men jeg har sagt, jeg gerne vil laere det. De bliver ved med at sige, at jeg kan koebe min egen mad og de kan lave specielt mad til mig, men helt aerligt! Er jeg i afrika eller er jeg ikke?

Naa maa laegge nogle billeder ind en anden dag, kan ikke naa det nu. Men ha det godt saa laenge!